Målgruppen for denne indsats er anbragte børn, og deres familier eller netværk, hvor kommunen har vurderet, at der er behov for støtte, råd, og vejledning under samværet.
Vi har fokus på, at rammen omkring samværet, opleves forudsigeligt og trygt for alle parter. Vi støtter forældrene i at imødekomme barnets behov for følelsesmæssig afstemt kontakt. Vi har fokus på at iværksætte aktiviteter, der fremmer et glædesfyldt samspil, så både barn og forældre oplever samværet som en relationsskabende og en positiv oplevelse.
Støttet og overvåget samvær kan foregå i Familiebehandling Fyns lokaler, Sverigesgade 18, 5000 Odense C., eller hvor det er bedst med udgangspunkt i barnets behov.
Det er ofte hensigtsmæssigt, at familiebehandleren har mulighed for at forberede og evaluere samværet med forældrene.
Støtten tager afsæt i følgende fem dimensioner: Struktur/samregulering/engagement/omsorg/udfordring.
Timepris: 630 kr.
© Familiebehandling Fyn 2024