Sandplay er en nonverbal terapeutisk metode, som giver barnet/den unge mulighed for at bearbejde komplekse vanskeligheder, heriblandt traumer.
Terapien foregår i et rum, hvor to sandkasser står adskilt i bordhøjde. Den ene med tungt og formbart vådt sand, den anden med tørt og luftigt sand. Hertil hører en samling miniatureobjekter, som forestiller alle slags levende væsner, fantasifigurer, planter, træer, bygninger, inventar og transportmidler. ’Hele verden’ kan formes i sandet.
Med legen som element og figurer som symboler støttes barnet/den unge til at få uforløste følelser og traumer frem i lyset. Terapeuten støtter barnet/den unge gennem processen. Nænsomt sættes ord på svære indre følelsesmæssige tilstande og uforløste traumer. Figurerne hjælper således med at danne bro til det ubevidste og fungerer som en slags legende formidling af svære problemstillinger.
Sandplay tager udgangspunkt i menneskets oprindelige evne til at symbolisere og bearbejde indre tilstande. Terapiformens store fordel er, at den ikke stiller verbale krav til barnet/den unge. Man skal ikke præstere. Det gør Sandplay særligt anvendelig til børn og unge, som har svært ved at profitere af almindelig samtaleterapi.
Sandplay foregår i vores lokaler i Sverigesgade 18, 5000 Odense C.
Timepris: 695 kr.
9 timer pr. måned
Varighed: 5 måneder