Vi tilbyder supervision til plejefamilier. Børn, som bliver anbragt i plejefamilier, har ofte særlige behov og emotionelle og adfærdsmæssige problematikker. Plejeforældres evne til at arbejde med børnenes emotionelle udvikling, ud fra og med indsigt i deres særlige behov, er et vigtigt aspekt af plejeforældrerollen.
Supervisionen skaber et rum, hvor plejefamilien, også plejeforældrenes egne biologiske børn, kan ventilere deres eventuelle frustrationer og blive forstået og støttet med faglige råd, vurderinger og anvisninger. Vores fokus er at øge forståelsen for plejebarnets adfærd og give familien indsigt i de emotionelle bagvedliggende årsager, der ligger til grund for barnets reaktioner, handlinger mv.
Vi arbejder målrettet på at forebygge sammenbrud i anbringelsen. Sammen med supervisor omsætter familien råd, vejledning og teori til konkret pædagogisk praksis. Det er afgørende, at plejeforældrene udover at blive hørt, får nye redskaber og tilgange til at håndtere og forstå deres plejebarn.
Timepris: 695 kr.