Neurofeedback er en paraplybetegnelse. Dermed findes der flere forskellige behandlingsmetoder og retninger. I Familiebehandling Fyn er vi certificeret og arbejder indenfor Othmer metoden. Se mere på https://eeginstitute.dk.
Det software og hardware der bruges i behandlingen, er godkendt som medicinsk udstyr i EU og USA.
Neurofeedback efter Othmer metoden er en behandlingsform, der træner hjernens evne til regulere eget arousal-niveau. Ved Neurofeedback træning lærer hjernen at aktivere områder med lavt aktivitetsniveau, mens områder med højt aktivitetsniveau nedreguleres.
Neurofeedback kan anvendes til børn og voksne.
Mennesker der har udbytte af Neurofeedback er ofte udfordret af symptomer, der afspejler ubalance i hjernen.
Neurofeedback har vist sig at være effektfuld særligt for mennesker med problematikker indenfor stress, temperament, depression, angst, søvn, PTSD, ADHD, autismespektrum forstyrrelser, Epilepsi, migræne og udviklingstraumer.
Neurofeedback kan gives sideløbende med anden behandling, herunder medicinsk behandling.
Neurofeedback er en behandlingsmetode, der giver hjernen indblik i dele af sin egen aktivitet. Ved hjælp af elektroder, der fungerer som sensorer, måles hjernens aktivitet i forudbestemte områder. Disse målinger omdannes til auditiv, visuel og taktil feedback i realtid.
Personen sidder på en stol med elektroder monteret med elektrodecreme på hovedbunden. Der holdes en pude i skødet/på maven, som giver taktil feedback ved at ryste/dirre. Personen har hovedtelefoner på og kigger på en skærm, der viser en selvvalgt film/serie fra Netflix eller et særligt tilrettelagt program med animationer. Billede og lyd ændrer sig efter den aktivitet der måles i hjernen.
Der stilles ikke andre krav end fysisk tilstedeværelse og, at personen kan sidde og kigge på en skærm. Neurofeedback er afslappende og behageligt. Mange ser frem til selve behandlingssessionen, da de her får et pusterum, hvor hjernen får ro til at arbejde med sig selv. Den mest almindelige reaktion på behandlingen er døsighed og en mild meditativ tilstand.
En behandling/træning tager 45-60 min. Det anbefales at der behandles/trænes 2 x om ugen og samlet minimum 20 sessioner. Dette for at få den bedste og hurtigste effekt, hvilket samtidig øger sandsynligheden for at fastholde personen i forløbet. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, anbefales som minimum 1 session om ugen og samlet minimum 20 sessioner.
Timepris: 630 kr.
8 timer pr. måned
Varighed: 5 måneder
© Familiebehandling Fyn 2024