Indsatsen er målrettet gravide, både med og uden partner, hvor det vurderes relevant at afklare et eventuelt støttebehov, inden det ufødte barns ankomst. Her er der et fokus på den gravides, og eventuelle partners, ressourcer både som følge af graviditeten og det kommende forældreskab, samt tidligere erfaringer.
Indsatsen arbejder omkring tilknytningsprocesser og de psykologiske og fysiologiske processer den gravide gennemgår i vejen mod at blive forælder. Uanset ressourcer, baggrund og udfordringer ønsker langt de fleste kommende forældre at blive set og hørt i den proces, de er i gang med. Derfor er fagligheden i høj grad kombineret med mere bløde værdier omkring empati, respekt og omsorg.
Det er en forudsætning for indsatsen, at den gravide, og evt. partner, er indstillet på at arbejde med egen virkelighed og tidlige relationelle erfaringer.
Timepris: 630 kr.
30 timer i alt.
Varighed: Max 8 uger
Afslutningsvis udarbejdes en skriftlig vurdering, af eventuelt støttebehov. Indsatsen kan forlænges i afklarende indsats for forældre/barn, efter fødslen, hvis det vurderes relevant.
© Familiebehandling Fyn 2024