§75 støtte person har til formål at støtte forældre, der har ét eller flere børn anbragt udenfor hjemmet.
Støttepersonen er samtalepartner, lyttende og giver omsorg til forælder/forældre der har et anbragt barn. Støttepersonen fungerer også som neutralt bindeled mellem kommune, forældre og anbringelsessted.
Timepris: 575 kr.
Er du forælder til et anbragt barn, tilbyder vi støtte til at se på de faktorer, som har været årsagen til anbringelsen, således du som forælder oplever støtte i at varetage omsorgen for dit barn ved en eventuel hjemgivelse eller i samværet med dit barn under anbringelsen.
At have sit barn anbragt er ofte både smertefuldt, skamfuldt, og alt andet end det man som forældre drømte om eller foreneligt med egne forventninger til forældreskabet. Der er ofte savn, fortvivlelse og frustrationer i forbindelse med at have sit barn anbragt, og nogle gange kommer de følelser til at overskygge et konstruktivt samarbejde omkring anbringelsen.
Det kan også være svært at forstå og overskue sproget og de skriftlige dokumenter, der anvendes i og omkring anbringelsen
Har du brug for støtte til at håndtere dèt at have dit barn anbragt, at styrke forældreskabet, fastholde kontakten til dit barn, samarbejde med dit barns anbringelsessted og myndighed, så sikrer vi trygge rammer, og nærværende støtte, hvor der er plads til de mange -måske ambivalente følelser og hvor vi kan hjælpe med at sortere og navigere, så du finder større overskud til at være forælder til dit anbragte barn.
© Familiebehandling Fyn 2024